En af dagene besluttede vi os til at gå de ca. 2,5 km. ind til hovedbyen
(som også hedder Zakynthos). Vi gik ind i byen og så først havnen, derefter
ind til den hyggelige gågade (som vi desværre glemte at tage billeder af).
Her fandt vi en hyggelig cafe, hvor vi spiste lidt frokost. Efter frokost
gik vi op ad det lille "bjerg", Bohali, som ligger lige bag ved byen. Her
satte vi os og fik en drink (sodavand) på en lille cafe med en fantastisk
udsigt over byen. Da vi kom ned til byen igen, ville vi tage bussen tilbage
til hotellet, men vi kunne ikke finde nogen busholdeplads, så vi måtte tage
en taxa.
|