Afsted kl. 8 med bussen mod Sa Pa. Første stop var ved 9-tiden, hvor vi så et
marked i en lille by. Som sædvanligt meget særpræget. Videre ad den elendige
vej til næste stop (ved 10-tiden), en familie, der havde en plantage med grøn
te. Videre igen, men allerede omkring 10.30 gjorde vi et uplanlagt stop ved
en lille landsby-skole, hvor der gik 2 klasser med små børn. Vi var heldige
at komme lige da de skulle synge deres farvel-sang før de kunne gå hjem fra
skole. Temperaturen var nu oppe på omkring 30 gr. - skønt. Igen videre, og
kl. 11.30 nåede vi passet, og lidt efter var der en lille høj man kunne gå
op på ad 258 trin. Øverst var der et lille klokketårn, og en skøn udsigt.
Det var tydeligt, at vi nu var kommet op i højderne, temperaturen var nu
nede på 21. gr. Ned igen og videre til Sa Pa, som vi nåede kl. 12.30.
Her spiste vi frokost på en god restaurant, hvorefter vi kørte de få 100 m.
til vores hotel. Herefter var dagen fri til kl. 19.30, hvor vi spiste middag
på hotellets restaurant. Vi brugte tiden til at gå ned i byen til det store
marked. Men det var meget tåget, og det støvregnede, så vi måtte bruge vores
paraplyer. Efter middagen fik vi en drink i baren sammen med de andre, men
vi gik allerede i seng kl. 22 da jeg (Carsten) var blevet ret forkølet
(sikkert af den megen gennemtræk i bussen dagen før).
|