Vi blev vækket kl. 5.45, og jeg havde nu 39.4 i feber. Til morgenmaden kunne
jeg kun spise en enkelt bid, så vores guide Thomas arangerede med hotellet,
at de kørte mig på hospitalet nogle kilometer derfra. Her lå jeg hele dagen
på enestue og fik antibiotika som drop. Imens tog Janni og de andre på River
Kwai tur, hvor de oplevede en masse.
Janni fortæller: Vi kørte med bussen op til Erawan nationalparken, hvor vi
var lidt over kl. 8. Godt tidspunkt, da vi var blandt de første. Vi gik i
samlet trop op ad nogle ujævne stier, og undervejs så vi nogle flotte vandfald.
Der var i alt 7 niveauer. Ved et af de første var der en lille sø, og her gjorde
vi holdt, og nogle af de andre tog sig en svømmetur i det kolde vand. Herefter
delte vi os i mindre grupper, og jeg fortsatte sammen med Keld, Jakob, og
Henning op til 5. niveau. Undervejs beundrede vi den flotte natur, og vi så
aber højt oppe i træerne. Omkring kl. 10.20 var vi nede igen.
Vi blev nu kørt med bus til den lille stationsby Thakilen, hvorfra "Dødens
Jernbane" afgik. Vi måtte dog vente en time på toget, og imens spiste vi den
medbragte frokost-pakke. Kl. 12.15 kom toget, som langsomt kørte gennem
smukke dale og langs bjergsider, og vi passerede den originale træbro, som
de allierede krigsfanger konstruerede under krigen. Efter en halv times
køretur stod vi af ved den fjerde station, Wang Po, hvorfra vi gik til Hell
Fire Pass Memorial. Her sprængte en gruppe fanger under krigen en passage
gennem klipperne. Ved 14-tiden var vi ude ved bussen igen.
Efter halvanden time ankom vi til en bådebro, hvorfra vi sejlede et stykke
op ad floden i nogle små, hurtige longtail-både. Vi stod af ved den berømte
bro over floden Kwai, som lå kun 500 m. fra hotellet. De andre gik en tur
over broen, men Thomas (vores guide) og jeg gik tilbage til hotellet for at
hente nogle ting til Carsten og køre hen til hospitalet for at besøge ham.
Carsten fortæller: Midt på eftermiddagen kom hotellets receptionist, der
havde kørt mig på hospitalet, og besøgte mig, og hun havde en flot kurv
blomster med til mig. Virkelig sødt af dem, men sådan er Thailændere.
Sidst på eftermiddagen kom Janni og Thomas. Janni
blev der indtil jeg blev udskrevet en times tid senere. Jeg havde dog stadig
feber, så jeg måtte også skippe middagen på en tømmerflåde, der sejlede op og
ned ad floden og under broen. Janni sagde, at det var en hyggelig tur.
Imens fik jeg ris-suppe som jeg kun kunne spise
halvdelen af. Da vi gik i seng var min temperatur heldigvis faldet til 38 gr.