I dag skulle vi afsted mod Mysore. På vejen kom første fotostop ved nogle
marker, hvor der blev høstet med sejl og pløjet med okser.
Ved 10.30 tiden
ankom vi til Sravanbelagola, der er et af de vigtigste pilgrimsmål i jainismen.
Her kan man se en 17 meter høj statue af jain-helgenen Bahuli, der står på
toppen af en klippe. Statuen er udhugget af én eneste klippeblok og anses
for at være verdens største monolitstatue. Den blev rejst i år 981, og ved
statuens 1000-års jubilæum deltog omkring en million pilgrimme. Ved alle
templer skulle vi tage skoene af og gå enten barfodet eller på strømpesokker.
Da ikke alle havde sokker med kunne man heldigvis købe nogle i onesize
størrelse meget billigt. Inden man kunne se statuen helt skulle vi gå op
ad en masse trapper, over 700 stk. Men vi kunne nyde den flotte udsigt
undervejs.
Videre med bus igen, hvor næste fotostop var et sted, hvor der blev tærsket
halm midt på vejen ved at bilerne kørte over den. Vi besøgte derefter et
sukkerrørskogeri, hvor vi så hvordan de pressede sukkerrørene igennem en valse
for at presse saften ud. Denne saft blev kogt i et stort kar.
Frokost i en lokal restaurant, hvor vi alle fik kylling i karry med ris,
som er en typisk sydindisk ret. Ved 16-tiden nåede vi Mysore, hvor vi gik til
det store og farverige frugt- og grøntsagsmarked. Udenfor i de smalle gader
gik køerne rundt sammen med befolkningen.
Ved 18.30 tiden ankom vi til hotel Sandesh The Prince,
hvor vi fik middagsbuffet. Bagefter gav Janaki en omgang i en nærliggende
udendørsbar. Det var rigtig hyggeligt. Da de sidste forlod baren, var
alle øl-flaskerne blevet samlet i den ene ende af bordet.
I dag letskyet og ca. 30 gr. Om aftenen ca. 26 gr.