|
 |
Sri Lanka - Dag 1 |
1 / 12 |
 |
Byrundtur i hovedstaden Colombo, aften på hotellet.
Vi rejste fra København dagen i forvejen ca. kl. 15:30 - 1 time forsinket -
med Emirates. Desuden havde Janni kun fået et stand-by boarding-card fra
Dubai til Colombo. Alt dette betød, at ankommet til Dubai (kl. 00:45 lokal tid)
måtte vi styrte afsted til afgangsgaten (ca. 1,5 km.) for at få en plads til
Janni. Dette lykkedes, og heldigvis kunne vi bytte palds med en anden, så vi
kom til at sidde sammen.
Vi ankom til Colombo kl. 8:25 (men vores indre ur var 4 om morgenen, og vi
havde ikke sovet), og her blev vi modtaget med blomster af vores rejseleder
Henriette og lokal-guide Namal. Efter at have vekslet penge kørte vi direkte
til vores hotel, Colombo Court, hvor vi indlogerede os og spiste frokost.
Herefter var der lidt fritid til vi skulle på byrundtur kl. 13:30. Janni og
jeg gik de 400 meter ud til havet, hvor vi gik over jernbanen og ned til
stranden.
På byrundturen kørte vi rundt med bus og så følgende (se kortet):
- Start fra vores hotel Colombo Court
- Bandaranaike Memorial International Conference Hall, hvor den første bus
i Colombo var udstillet
- Parliament of Sri Lanka (parlamentet)
- Independence Memorial Museum (uafhængigheds mindetempel)
- Colombo Municipal Council (rådhuset), og overfor Viharamaha Devi Park med
Buddha statue
- Det nyligt åbnede Lotus Tower.
Lotus Tower er helt fantastisk, det er den højeste bygning i Sydasien. Det er
350 m. højt, "blomsten" er dog "kun" i
250 meters højde og indeholder 8 etager. Fra det udendørs observations-dæk er
der en utrolig flot udsigt over Colombo. På etagen nedenunder er der en
langsomt roterende restaurant og bar, som dog endnu ikke var færdig. For at
komme herop er der 8 elevatorer i "stilken", den hurtigste når op til
udsigtsplatformen på 49 sek. Imponerende bygning. Se mere om tårnet på linket:
Lotus Tower.
Herefter tilbage til hotellet.
Om aftenen fik vi først en drink (Lion beer) på hotellets tag, og derefter
spiste vi aftensmad samme sted. Utroligt at vi ikke var mere trætte end vi var.
Fint vejr hele dagen, 32 gr. om dagen, 27 gr. om aftenen.
|
Klik på et billede for at se det i forstørret udgave |
2023:02:15 09:27 |
2023:02:15 12:45 |
2023:02:15 14:24 |
2023:02:15 14:28 |
2023:02:15 14:28 |
2023:02:15 14:53 |
2023:02:15 15:20 |
2023:02:15 15:21 |
2023:02:15 15:23 |
2023:02:15 15:24 |
2023:02:15 15:36 |
2023:02:15 15:37 |
2023:02:15 15:37 |
2023:02:15 15:49 |
2023:02:15 15:49 |
2023:02:15 15:52 |
2023:02:15 15:54 |
2023:02:15 16:05 |
2023:02:15 16:06 |
2023:02:15 16:08 |
2023:02:15 16:11 |
2023:02:15 16:11 |
2023:02:15 16:11 |
2023:02:15 16:22 |
2023:02:15 16:26 |
2023:02:15 16:42 |
2023:02:15 16:43 |
2023:02:15 17:44 |
2023:02:15 17:45 |
2023:02:15 18:08 |
2023:02:15 18:28 |
2023:02:15 18:46 |
2023:02:15 18:55 |
2023:02:15 19:11 |
2023:02:15 19:33 |
2023:02:15 19:40 |
 |
|
1 / 12 |
 |
|