Peru - Dag 8

Efter næsten to en halv times sejlads nåede vi Taquile øen, hvor vi gik i land i den nordlige ende. Det var en meget spændende og flot ø, hvor befolkningen har levet i et effektivt og selvstyrende kollektiv i generationer. Det var tydeligt, at livet gik stille og roligt, her var ingen stress og jag. Og her var ingen veje og ingen biler, al transport foregik til fods ad stier. Vi startede opstigningen ad en sti, der førte op til den centrale del af øen, hvor de fleste boede. Her fik vi noget tid på egen hånd.

Kl. 12 spiste vi frokost på en meget lokal restaurant med en fantastisk udsigt over søen. Man kunne herfra let se Bolivia på den anden side. Temperaturen var nu steget til 19 gr. Janni havde det stadig ikke så godt, men Carstens hovedpine var heldigvis gået over. Efter frokosten gik vi videre mod den sydlige ende, hvor vi gik om bord i vores båd igen ved 13 tiden. Herefter sejlede vi mod nord mod Uro folkets flydende øer lavet af totora-siv.

Omkring 300 familier lever i dag på den måde, men de bliver stadig færre, selvom turismen giver dem lidt indtægter ved at vise gæster rundt på øerne og sælge små modeller af sivbåde og andre souvenirs, suppleret af lidt fuglejagt og fiskeri i søen. Oprindeligt isolerede uros-folket sig med deres eget sprog på øerne for at undgå sammensmeltning med inka- og colla-stammerne, men i dag er sproget gået i glemmebogen, og beboerne er blandet med blod fra de andre stammer og taler aymara-sproget indbyrdes.

Efter godt en times sejlads nåede vi en af siv-øerne, hvor vi gik "i land" og så hvordan de levede. Nogle af os fik også en tur rundt på søen med en af deres store sivbåde, bl.a. sejlede vi tæt forbi naboøen. Ved 15-tiden begav vi os med båden tilbage til Puno. På den sidste del af turen, og da vi nåede Puno, regnede det. Så der kom en bus og kørte os den korte tur tilbage til hotellet.