Vi stod op kl. 6.30, selvom vi først skulle videre med bussen kl. 9 - vi kunne
ikke sove mere. Afgangen var udsat fordi mange i selskabet havde maveproblemer.
Temp. om morgenen var kun 13 gr. Men endelig kunne vi begive os afsted på den
lange tur til Chivay, hvor vi skulle bo næste nat.
Chivay ligger i en dal i 3600 m. højde, men undervejs dertil skulle vi over en
højslette, og det var tydeligt, at landskabet blev mere og mere goldt og bart.
Der var efterhånden kun lamaer, alpakaer, og vicunaer, der græssede på de store
sletter. Og der, hvor vi holdt pause omkring middag, havde vi flot udsigt til
en 6000 m. høj vulkan (Charchani ?). Lidt før vi nåede det højeste punkt på
turen - næsten 5000 m. over havet - kørte vi pludselig ind i en snestorm. Meget
særpræget oplevelse. En bil var gledet helt ud til kanten, lidt længere og den
var røget ned ad bjergskråningen. Da vi nåede det højeste punkt, måtte vi ikke
stå ud af bussen, selvom der var et lille marked med nogle indianere. Vi skulle
sidde stille og roligt i bussen for ikke at få højdesyge.
Ved 14-tiden nåede vi Chivay, hvor vi spiste frokost på en restaurant nær ved
hotellet. Ved 16-tiden tog nogle af os med bussen til et bad med vand fra de
bedste varme kilder i Peru, med vand-temperaturer op til 39 gr. Skønt.
Desværre kunne Janni ikke være med, hun havde fået højdesyge af turen over
højsletten, så hun måtte gå i seng, hvor hun lå og fik ilt i
10 min. fra en iltflaske. Heldigvis var hotellet forberedt, de havde prøvet
det før.
Der var aftensmad på hotellet, og herefter gik vi i seng. Vi havde det ikke
så godt, og der var alligevel ikke noget at lave. Aften-temperaturen var
10 gr., og temperaturen på værelset var kun 17 gr., det føltes ret koldt.