Menu:

Forside
Rejser
Familie
Hus og have
Fritid
Ture
MC-ture
Janni
Carsten

Peru - Dag 4

4 / 15

Fra Puerto Inca til Arequipa

Op kl. 6 og efter at have vasket os i saltvand gik vi ned til den simpleste morgenmad nogensinde: et langt bord - kun til os - opdækket med bløde, flade boller, og dertil marmelade og smør. Desuden kander med mango-juice, termokander med varm vand, og dertil te-breve og kaffe-pulver. Det var virkeligt et basic hotel, en helt speciel oplevelse. Men skøn udsigt som man ser på det første billede. De næste billeder viser udsigten fra vores værelses-balkon.

Videre kl. 7.30 på en lang køretur mod Arequipa (det fjerde billede viser bugten med hotellet vi forlod). Vi kørte langs Stillehavskysten med store golde bjerge på den ene side og det blå ocean, der ligger for foden af klippekysten på den anden side. Vi så også de lokale samle tang på stranden i store mængder, som eksporteres til Japan. Enkelte steder på turen blev ørkenen brudt af en flod, der løb ud i Stillehavet, og langs med denne flod var der et bredt, grønt bånd at forskellige afgrøder. Et meget specielt syn med den store kontrast..

Kl. 12 var der frokost-buffet i Camana, og herfra gik det ind i landet og op i bjergene mod den hvide by, Arequipa. Byen, der har cirka en million indbyggere og ligger 2.335 meter over havet, regnes for den vigtigste i Peru efter Lima og, sammen med Cuzco, for at være landets smukkeste. Byen er omgivet af vulkaner og specielt imponerende er den flotte kegleformede El Misti med sin kridhvide kalot af sne på toppen, der "kun" er 5.821 meter høj, men også Pichu Pichu er fascinerende.

Vi ankom til vores hotel i Arequipa ved 17 tiden, og her fik vi en pisco sour som velkomstdrink. Hotellet ligger flot på den centrale Plaza de Armas med en skøn udsigt til katedralen på pladsen. Kl. 20 gik vi ud for at spise på en dejlig restaurant. Desværre var Janni blevet syg i maven, så vi gik hjem kl. 22. Aften-temperatur ca. 18 gr.


Klik på et billede for at se det i forstørret udgave


2014:03:13   06:53


2014:03:13   07:10


2014:03:13   07:10


2014:03:13   07:33


2014:03:13   09:06


2014:03:13   09:06


2014:03:13   09:07


2014:03:13   09:08


2014:03:13   09:08


2014:03:13   09:09


2014:03:13   10:02


2014:03:13   10:02


2014:03:13   10:29


2014:03:13   10:30


2014:03:13   10:36


2014:03:13   10:50


2014:03:13   10:50


2014:03:13   15:01


2014:03:13   15:01


2014:03:13   15:08


2014:03:13   15:55


2014:03:13   18:03


2014:03:13   18:04


2014:03:13   21:12

  4 / 15