Peru - Dag 3

Derefter videre til en lille lufthavn uden for Nazca, hvor vi var ca. kl. 9. Herkunne vi komme med et lille fly for at se de berømte og mystiske Nazca-linier fra luften (man kan ikke se dem fra jorden). Nazca-linjerne består af mønstre og billeder, som er aftegnet på jorden i et vældigt ørkenområde. Nogle af linjerne er op til ti kilometer lange og fuldstændig lige, som trukket efter en snor med centimeters nøjagtighed. Her er vældige tegninger af geometriske figurer som store fugle, der har 130 meter mellem vingespidserne, et firben der er 180 meter langt, edderkopper, aber, kolibrier og hvaler, hvor man fra landjorden for det meste kun ser brudstykker af de store perspektiver. Linierne og figurerne er lavet af et næsten ukendt Nazca-folk for ca. 2000 år siden, og man spekulerer stadig på, hvorfor de lavede dem.

Vi måtte dog vente i 2 timer før vi kunne komme op og flyve. I den tid oplevede vi, at alt var rent kaos i lufthavnen, der var var flere forskellige firmaer, der udbød rundture, og vi blev kostet fra det ene firma til det andet, og de kunne ikke fortælle os, hvornår vi kunne komme op. Men endelig kom vi op, og det var heldigvis i et lille fly med plads til kun 4 personer. Og det var hele ventetiden værd. Vi fløj rundt over alle de kendte figurer, og vi havde et kort i hånden mens 2. piloten fortalte hvad vi så. Flyet vippede først til den ene side, så til den anden, så alle kunne se figurerne. En stor oplevelse, der varede næsten en time. Temp. var 31 gr.

Videre mod Puerto Inca holdt vi ind ved en oliven-dal, og en halv time senere spiste vi vores medbrgte picnic lunch nede ved stranden. Der var godt nok ret blæsende, og dermed store bølger, som nogle surfere benyttede sig af. Det føltes derfor heller ikke særligt varmt, det var helt anderledes end inde i landet ved Nazca.

Videre gennem de øde og tørre landskaber mod vores hotel, som vi ankom til kl. 15.15. Det lå virkeligt øde nede ved en bugt, der var intet andet end ørken at se i miles omkreds. Hotellet var derfor også ret specielt, den eneste moderne bekvemmelighed, der var, var elektricitet. Der var ingen telefon, radio, fjernsyn, eller mobil-dækning. Og vandet i vandhanerne var saltvand! Men meget hyggeligt, og skøn beliggenhed, og vi havde næsten det hele for os selv.