Nordindien - Dag 9

Videre til fods til Det Gyldne Tempel, hvor vi var omkring kvart over 10. Efter at have deponeret både sko og sokker samt passeret gennem et rituelt fodbad og iført os et orange tørklæde om hovedet, kunne vi endelig gå gennem porten. Her åbenbarede sig et kæmpestort område, hvor størstedelen bestod af en sø med Templet dækket af det pureste guld på en ø i midten og det hele omkranset af hvide marmorbygninger. Et fantastisk syn. Heldigvis var der lagt tæpper og lignende ud overalt, så man slap for at gå på de kolde sten-fliser. I den ene side af de omkringliggende bygninger ligger et kæmpestort fælleskøkken, som bespiser ca. 50,000 mennesker hver dag - gratis (ved særlige lejligheder kan de klare 200,000 måltider på en dag). Vi gik en tur gennem bygningen, og det var simpelthen imponerende, hvordan dette var sat i system. Herefter havde vi tid på egen hånd indtil kl. 12:30, hvilket lige var tid nok til at stå i kø for at se den hellige bog, som ligger inde i Det Gyldne Tempel. Vi så aldrig bogen, men vi fik da set de 3 etager i Templet. Desværre måtte man hverken fotografere eller filme inde i templet. Derefter videre til fods til bussen og tilbage til hotellet, hvor vi spiste frokost lidt i kl. 14.

Kl. 15 skulle igen med bussen, denne gang til grænseposten Wagah til Pakistan, hvor der hver eftermiddag foregår et meget specielt og næsten surrealistisk ritual, når flagene tages ned og grænsen lukkes. Dette show overværes og understøttes højlydt af 500-1000 entusiastiske indere (meget færre på den pakistanske side) og enkelte turister. Et sådant ritual har fundet sted her hver dag lige siden Indien og Pakistan blev delt i 1947. Vi måtte parkere bussen et godt stykke fra grænsen og gå det sidste lange stykke. Vi måtte ikke have meget andet end kameraer og vand med, og undervejs blev vi visiteret 3 gange af militæret.