Afsted til lufthavnen i Heho kl. 7. Var fremme i Yangon efter en times
flyvning. Derefter med bus til en station på Circle Line, hvor vi tog toget
lidt i 12. Vi kørte en halv time, hvorefter vi stod af og blev hentet af
vores bus. Det var en spændende oplevelse, der var mange sælgere, der gik
rundt og solgte madvarer. Fra stationen kørte vi til en restaurant med en skøn
have. Her spiste vi en velsmagende frokost. Der var endog tilhørende menukort.
Temperaturen var omkring 30 gr., så det var dejlig behageligt.
Efter frokost kørte vi til vores hotel, hvor vi indlogerede os. Da vi først
skulle mødes igen kl. 16 for at tage til Yangons vartegn, Shwedagon-pagoden,
brugte vi ventetiden til at gå en tur i den nærliggende park. Herfra kunne
vi se den store restaurantbåd, som ligner en kæmpekopi af den hellige båd
vi så ved Inle-søen. I parken så vi mange unge, der hyggede sig på forskellig
vis, bl.a. med deres helt specielle boldspil - ligner wolleyball uden brug af
hænder.
Kl. 17 gik vi op ad trapperne og de 4 rulletrapper i den vestlige indgang til
selve den store plads, hvor en af verdens største seværdigheder, Shwedagon
pagoden, ligger. Sikke et imponerende syn, der mødte os, den
er bare kæmpestor og skinner fantastisk flot med den nedgående sols stråler
reflekterende fra det skinnende 24 karat bladguld. Bare "paraplyen" helt oppe
i toppen består af 500 kg. guld, 83000 juveler, 4000 små guldklokker, og vejer
totalt 5 tons.
Rundt om på pladsen er
der måske 100-150 små og store pagoder, stupaer og templer, alle med en eller
flere Buddha figurer. Det hele var så stort, at vi fik udleveret et kort over
området. Og så er der utroligt mange mennesker, hvoraf mange
sidder ned og beder eller foretager sig andre underlige religiøse handlinger.
Og turister er her selvfølgelig også. En fantastisk stemning her i aftensolen.
Vi gik en tur langsomt omkring pagoden
(med uret, som man gør i Kina og Tibet) samtidigt med, at vi tog
en masse billeder. Efter 45 min. var vi nået rundt, og her valgte jeg (Carsten)
at gå ned igen, da det var ved at blive for koldt med bare fødder på
marmor-fliserne (selvom de mørke var ret lune inden solen gik ned). Jeg måtte
jo tage hensyn til min forkølelse. Janni blev der en lille times tid længere
sammen med de andre.
Kl. 19 kørte vi tilbage til hotellet, og kl. 21 var der afskedsmiddag i
hotellets restaurant. Jeg (Carsten) havde nu 39,4 i feber, så jeg tog en
panodil for at holde mig oppe. Maden var som sædvanligt rigtig lækker, og vi
valgte at drikke en flaske burmesisk rødvin (Aythaya, ikke Red Mountain) til
maden. Ganske udemærket vin. Derefter op og i seng.