Menu:

Forside
Rejser
Familie
Hus og have
Fritid
Ture
MC-ture
Janni
Carsten

Mexico og Guatemala - Dag 10

10 / 21

Fra Atitlan til Antigua - med marked i Chichicastenango

Vi forlod den skønne Atitlan sø kl. 8 for at køre til Guatemalas gamle hovedstad Antigua. Vi så ikke noget til vejspærringer i - eller omkring - Panajachel, som nogen havde frygtet (i forbindelse med gårsdagens demonstrationer), så vi kom afsted uden problemer.

Turens højdepunkt var Chichicastenango, hvortil vi ankom ved 10-tiden. Her besøgte vi et fantastisk spændende marked, med en helt anderledes og speciel kultur omkring den store trappe op til kirken. Igen fornemmede man den oprindelige indianske religionsudøvelse - med noget katolsk indpakning. Desværre måtte man heller ikke her fotografere eller filme i og omkring kirken (der selvfølgelig er bygget oven på en gammel maya-helligdom).

Markedet er et af Centralamerikas største og mest farverige. Masser af snævre passager mellem de mange tætpakkede boder, lige til at fare vild. Og masser af handlende fra nær og fjern, alle i deres traditionelle, farverige dragter. Det skal bare opleves.

Lidt derfra lå et maskemuseum, som vi besøgte, og hvor der både var udstillet gamle indianske masker, men også blev fremstillet nye.

Derefter gik vi videre lidt uden for byen og op på en skovklædt bakke. Her kunne man se den gamle maya-helligdom Pascual Abaj, som er en stenfigur og en samling sten placeret på toppen af bakken. Her sad mange af de lokale indbyggere og bad eller ofrede forskellige ting, som f.eks. blomster, alkohol, sodavand, eller høns. Igen et meget spændende indblik i en fremmed kultur. Heldigvis havde de ikke noget imod at vi fotograferede.

Efter lidt tid på egen hånd på markedet og en god frokost i byen kørte vi videre, og. kl. 17.30 nåede vi Antigua. Aftensmad på hotellet. Dagen bød på skiftende vejr med solskin og tåge, varme og kulde, 19-27 grader.


Klik på et billede for at se det i forstørret udgave


2008:02:21   07:51


2008:02:21   07:52


2008:02:21   09:49


2008:02:21   10:09


2008:02:21   10:15


2008:02:21   10:15


2008:02:21   10:25


2008:02:21   10:26


2008:02:21   10:56


2008:02:21   11:07


2008:02:21   11:11


2008:02:21   11:19


2008:02:21   11:20


2008:02:21   11:22


2008:02:21   11:22


2008:02:21   11:24


2008:02:21   11:24


2008:02:21   11:25


2008:02:21   11:25


2008:02:21   11:26


2008:02:21   11:27


2008:02:21   12:01


2008:02:21   12:05


2008:02:21   12:10


2008:02:21   12:10


2008:02:21   12:23


2008:02:21   12:24


2008:02:21   12:24

  10 / 21