Menu:

Forside
Rejser
Familie
Hus og have
Fritid
Ture
MC-ture
Janni
Carsten

Island - Dag 5

5 / 5

Lavatunnel, Hellisheidi kraftværk, byrundtur i Reykjavik, Hotel Baron.

Som ventet var der heller ikke nordlys i nat. Og her til morgen ser vejret gråt og trist ud. Vi pakker vores kufferter og efter morgenmaden kører vi med bussen mod Reykjavik. Men inden vi når dertil, er der lige et par steder, vi skal se.

Lidt før kl. 9 holdt vi ind ved Raufarhólshellir lava-tunnelen. Men først skulle vi lige ind i et hus og have hjelme på hovedet og snekæder på fødderne. Så kunne vi følge efter en guide udenfor og ned under jorden. Det var rigtig spændende, og guiden fortalte en hel masse om hvordan tunnellen var blevet dannet for ca. 5000 år siden. Desværre var der ret mørkt dernede, så det var svært at tage billeder. Turen varede en time.

Herefter kørte vi videre mod Hellesheidi kraftværket, hvor vi var ca. 10:45. Man kunne se værket langt væk fra pga. de mange dampsøjler, der steg op flere steder fra. Inde i hovedbygningen fortalte en guide os om, hvordan værket fungerede, vi så en kort film om det, og vi kunne gennem et vindue se 4 store dampturbiner, der lavede strøm. Vanddampen kommer nede fra undergrunden. Værket laver også varmt vand og fjernvarme til Reykjavik. Vi var desværre kun i hovedbygningen, der var ingen rundvisning i det store område.

Så var der kun den sidste strækning mod Reykjavik tilbage. Undervejs holdt vi dog lige ind et sted (foreslået af vores chauffør) for at spise en let frokost. Vi ankom til vores hotel lidt før kl. 13, men vores værelser var ikke klar endnu, så vi satte al vores bagage ind i et oplagringsrum. Herefter gik vi ud på en byvandring, hvor vores rejseleder viste os de vigtigste bygninger omkring centrum. Vi så bl.a. den flotte Hallgrimskirke, domkirken, rådhuset, et marked, det imponerende kulturhus Harpa og skulpturen Sólfar.

Efter byvandringen havde vi tid på egen hånd, og den brugte vi til at tage ind på et Brewdog værtshus, hvor de serverede nogle rigtig gode øl. Herefter gik vi tilbage til hotellet, tog vores bagage op på værelset, hvor vi klædte om til middagen. Vores rejseleder havde fundet en rigtig god restaurant i nærheden, hvor vi spiste afskedsmiddag. Også her fik vi virkelig dejlig mad. Herefter gik vi tilbage til hotellet. De to sidste billeder er udsigten fra vores hotelværelse (taget om eftermiddagen).

Næste dag forlod vi vores hotel kl. 11 og kørte mod lufthavnen, hvorfra vi fløj mod København kl. 14:20. Godt mætte af indtryk fra en fantastisk tur til det skønne Island.


Klik på et billede for at se det i forstørret udgave


2021:11:07   08:58


2021:11:07   09:01


2021:11:07   09:03


2021:11:07   09:14


2021:11:07   09:14


2021:11:07   09:18


2021:11:07   09:29


2021:11:07   09:29


2021:11:07   09:29


2021:11:07   09:46


2021:11:07   10:02


2021:11:07   10:02


2021:11:07   10:23


2021:11:07   10:25


2021:11:07   10:28


2021:11:07   11:11


2021:11:07   11:11


2021:11:07   11:13


2021:11:07   11:29


2021:11:07   11:33


2021:11:07   13:04


2021:11:07   13:11


2021:11:07   13:14


2021:11:07   13:16


2021:11:07   13:17


2021:11:07   13:18


2021:11:07   13:28


2021:11:07   13:29


2021:11:07   13:43


2021:11:07   13:44


2021:11:07   14:01


2021:11:07   14:09


2021:11:07   14:15


2021:11:07   14:26


2021:11:07   14:26


2021:11:07   14:26


2021:11:07   14:35


2021:11:07   14:40


2021:11:07   14:55


2021:11:07   15:10


2021:11:07   16:17


2021:11:07   16:18


2021:11:07   16:46


2021:11:07   16:46

  5 / 5