I dag skulle vi videre til Bolivia og opleve den bolivianske højslette, som
ligger i 4-5000 meters højde.
Vi kørte med vores bus fra San Pedro de Atacama til den chilenske
grænsekontrol, som lå nogle få km. før den
egentlige grænse. Herfra var der god udsigt til den flotte vulkan Licancabur
(5960 m. høj). Derefter videre til den
Bolivianske paskontrol ved selve grænsen. Her ventede 4 4-hjulstrækkere på os,
dem skulle vi køre med gennem den bolivianske ørken og højslette i de næste
2 dage. Vi nåede dog kun et par km. ind i landet, før vi skulle ud igen til
toldkontrol. Og så kunne vi endelig køre ind i Bolivia.
Første stop var Den Hvide Lagune (Laguna Blanca), som virkelig levede op til
sit navn. Vi var her lidt før middagstid. Mindre end en km. derfra ligger Den
Grønne Lagune (Laguna Verde), som var næste stop. Denne sø var om muligt endnu
flottere. Og allerede nu kunne vi se, at
vi skulle køre med god afstand mellem bilerne, da det støvede utroligt meget
at køre gennem ørkensandet - her var jo ingen veje. Efter søerne kørte vi
videre til vores frokost-restaurant ved Chalviri lagunen - lige over for de
termiske bade Termas Polques.
Efter frokost kørte vi videre mod Sol de Manana. På denne strækning nåede vi op
i 5000 meters højde, men heldigvis tog vi piller (Diamox) mod højdesyge, ellers
var vi helt sikkert blevet dårlige. Sol de Manana er et termisk område med
kogende og boblende mudderhuller og varme kilder. Spændende at gå rundt
imellem dem og både se og høre boblerne.
Næste stop var den rigtig flotte Røde Lagune (Laguna Colorada) og herefter
videre til de sære klippe-formationer ved Rock Tree (Arbol de Piedra).
Sidste stop inden vores hotel var Roca de Viscachas, hvor der sprang flere
chinchillaer rundt på klipperne.
Ved 18:30 tiden nåede vi endelig det meget
ensomme hotel Los Flamencos Ecolodge, som ligger i 4200 meters højde ved
Laguna Hedionda. Et rigtig hyggeligt hotel, men da det ligger milevidt fra
civilisationen er der begrænset adgang til strøm og varme, og der er
selvfølgelig ingen mobildækning. I øvrigt første gang vi har overnattet i så
stor en højde, det var vi lidt spændte på, men det gik fint.
Efter aftensmaden gik vi i seng, meget mætte af alle indtrykkene fra køreturen
gennem den fantastisk flotte højslette.
PS: Jeg (Carsten) havde stadig dårlig mave og havde nu 38,6 i feber, men havde
det ellers rimeligt godt.