Kl. 9 kørte vi til King's Memorial Chorten, som blev bygget i 1974 til minde om
den tredie konge, som døde alt for tidligt. Den store stupa er populær blandt
de lokale, som ses gå rundt om den mange gange - eller sidde ved siden af den
og bede. Derefter videre til Zorig Chusom, en håndværksskole, der blev
grundlagt i 1971 for at lære om og værne om landets 13 traditionelle håndværk.
Herefter kørte vi op til BBS (Bhutans Broadcasting Service), hvorfra der er
en god udsigt over Thimphu. Herfra gik vi gennem skoven til Wangditsi Lakhang
stupaen, hvorfra der er en endnu bedre udsigt over byen. Herefter gik vi ned
til byen igen, hvor bussen ventede os. En vandretur på i alt 4 km. Fint vejr,
20 gr.
Vi kørte nu til en restaurant, hvor vi spiste frokost, og derefter gik vi hen
til Royal Textile Academy, hvor vi så hvordan de vævede de mange flotte
tekstiler. Herefter havde vi fri resten af eftermiddagen, og vi gik selv
tilbage til hotellet.
Kl. 18 kom der en journalist, som fortalte os om Bhutans Brutto National Lykke,
og kl. 19 var der aftensmad.