Kl. 9.30 kørte vi med vores bus mod Esperaza, hvor vi skulle besøge et marked.
Vi var der en time senere. Her var, som på de fleste andre markeder, alt hvad
hjertet begærer. Man skulle have mundbind på, selvom det var udendørs, og der
var 3-4 betjente, der gik rundt og kontrollerede, at man havde det på. Janni
og jeg havde lidt tid tilovers, så vi satte os på en lille cafe og fik os en
lemon, inden vi skulle med bussen igen.
Lidt over middag var vi fremme ved den lille by Rennes le Chateau, som ligger
smukt på en bjergtop. Vi startede med at sætte os på nogle bænke med formidabel
udsigt over dalen. Her spiste vi vores lækre bagettes, som Gert
havde lavet til os. Dertil havde Cheri taget noget rose-vin med i en BIB.
Rigtig hyggeligt. Efter frokost skulle vi se på seværdighederne. Og hvad er
så det?
Byen opstod i det 5. århundrede og havde i sin storhedstid 30.000 indbyggere.
I det 14. århundrede blev den ødelagt og sygnede hen. Men i 1885 ankom
pastor Berenger Sauniere til byen, hvor han blev ansat som præst i
kirken, som var meget forfalden. Han havde ikke mange penge, men begyndte
alligevel at restaurere kirken. På et tidspunkt blev han øjensynligt pludselig
meget rig, og udover omfattende restaureringer byggede han bl.a. et biblioteks-
tårn og et orangerie. Resten af sit liv manglede han ikke penge. Der var mange
gætterier omkring, hvor han havde alle disse penge fra, nogle mente, at han
havde fundet en stor skat, andre at han havde fundet noget, den katolske kirke
ikke ville have frem, og de betalte ham derfor for ikke at sige noget. Der er
skrevet en
bog "Det hellige blod og den hellige gral" (fra 1982) om en meget vidtløftig
teori. Det er denne bog, der har inspireret Dan Brown til at skrive sin roman
"Da Vinci Mysteriet", som senere er blevet filmatiseret.
Vi besøgte kirken, museet (tidligere præstebolig), hans have med hans gravsted,
bibliotekstårnet, og orangeriet. Derefter satte vi os på en cafe og fik noget
at drikke. Inden vi gik tilbage til bussen fik vi lejlighed til at høre
pianisten David Baily spille noget meget afslappende musik i ca. 20 min. Det
foregik nede i en kælder i næsten fuldstændig mørke. Rigtig skønt.
Efter dette gik vi ned til bussen og kørte tilbage til Axat. Om aftenen
spiste vi en lækker afskedsmiddag, og herunder skulle hvert af de 3 hold,
som vi var blevet inddelt i den første aften, fremsige deres lille historie.
Alle historier var, på hver deres måde, rigtig gode, så der var ingen der vandt
(selvom det ene af holdene "snød" ved at have 2 historier).