En af dagene lejede vi en lille Fiat 500, hvormed vi kørte en tur rundt på
øen. Den viste sig at være noget mindre, end vi havde forestillet os, så
vi kom hurtigt fra sted til sted. Desværre blev turen lidt kortere en planlagt,
da mange veje var i meget dårlig stand, og vi blev kraftigt frarådet af
biludlejeren at køre her.
Vi startede med at køre op langs nordkysten og derefter lidt ind på øen til
det gamle Aphaia tempel. Det blev bygget i 490 f.Kr. og det blev brugt som
model for andre templer i både Grækenland, Asien og Italien, bl.a.
Parthenon på Athens Akropolis. Derfor den store lighed.
Lidt længere mod syd kørte vi ned til havnen og stranden i byen Agia Marina,
hvor vi fandt et sted at spise frokost.
Derefter videre længere ind på øen, hvor vi besøgte Agios Nektarios kirken
og det tilhørende kloster.
Videre mod øst mod Aegina, men lidt før byen drejede vi mod syd langs kysten
ned gennem byerne Marathonas og Aeginitissa til Perdika, hvor vi parkerede
bilen og gik lidt rundt. Herefter kørte vi tilbage til Aegina og vores hotel,
og her benyttede vi os af, at vi senere på aftenen kunne køre ind til byen
for at spise aftensmad.